Så skulle sidste års fantomrace forsvares, til dette års KMD challenge Aarhus. Det er altid svært når man skal forsvare en titel, og især når man ikke kender alle konkurrenterne.
Jeg har siden mit trænerskift, kørt en hel anden træningsrytme og der har været en masse nye ting der skulle indpasses og bearbejdes. Det har gjort at min kropsfornemmelse har været helt anderledes end hvad jeg har været vant til. der ud over har jeg efter mit race på playitas der ikke gik så godt, arbejdet med mig selv og mine forudsætninger for at træne og kører race. Selv om jeg selvfølgelig stadig vil gøre alt for at vinde, er min tilgang blevet en helt del anderledes, til en mere overskuelig måde at håndterer mine egne forventninger på.
Det kom sig i den grad til gode i mine forberedelser til dette stævne, da der som sagt var en del pres på. Jeg kørte der over torsdag aften, med min gode wingmann Mads, som skulle holde mig med selskab i dagene der ovre. Der er altid meget der skal laves inden race og tiden går sindssyg hurtigt. Så godt valg at tage et par ekstra hænder med.
Jeg var meget afslappet dagene op til, og i stedet for urimelige forventninger, gjorde jeg mig mentalt klar til lige meget hvad der skete, at give den fuld gas. Det er for mig en klart større motivation, end unødvendigt pres.
Søndag var racedag og trods udsigter til dårligt vejr var det en flot morgen, perfekt til race. Svømmestarten var rykket 9 km væk i forhold til planlagt, igen i år pga. af dårlig røv i vandet. Selv om det ikke var planlagt, var det rigtig fedt at kører i samlet flok ud til svømmestart, og alle var i godt humør.
Nå men for at springe frem til racet….
Vi var en lille flok pro´er til start, og vi startede både damer og herrer sammen. Nu er det jo heldigvis svømning vi starter med, og heldigvis er det mit stærke kort. Så der gik ikke mange meter, før jeg lå i front med Emil. Vi svømmede stort set side om side hele vejen, og kom op af vandet med et godt hul ned til de næste.
Jeg fumlede lidt med våddragten der skulle i posen, så jeg kom ikke helt afsted med Emil, men ca. 25 m efter. Ikke at det gjorde den store forskel, bare stressende at stå og rode med.
Vi lå sådan i ca. 15 km, men så kunne jeg ikke holde Emils høje pace mere og måtte falde ned i mit eget tempo. Jeg lå stabilt på mellemhånd hele vejen, og mistede mere og mere til Emil, men øgede mere og mere til forfølgerne. Sådan fortsatte det stort set hele vejen, lige indtil Emil punkterede ved at kører i et hul med 15km igen, super ærgerligt for ham efter en kraftpræstation uden lige, hvor han havde 5.30 min ned til mig, og yderligere 2 min til de andre. Men så så det hele jo lige pludselig lidt lysere ud for mig, og jeg masede videre. Dog kom hele gruppe op til mig på de sidste 500m.
At sidde 10 pro mænd i skifteteltet på samme tid, har jeg endnu ikke prøvet endnu, men det skal jeg da lige love for skete denne gang.
Vi røg hurtigt ud på løbet og harejagten gik ind. Hug og Vittrup gik hurtigt i front og lagde et hårdt pace. Jeg lagde mig med 2 af de andre lidt mere moderat for ikke at brænde helt af. Jeg havde aftalt med min træner at jeg skulle kontrollerer mig selv de først 5-8 km, og det gik lige efter planen. De to jeg løb med, satte efter et par km tempoet lidt op, og jeg lod mig falde tilbage og holde mit pace. Resten af vejen tog jeg en km af gangen og hentede stille og roligt den tabte tid tilbage. Men 2km igen oppe på stadionet, løb jeg forbi den anden af de 2 og kunne løbe en stærk 3 plads hjem.
Jeg er super glad for min præstation, og især at jeg formåede at løbe kontrolleret og stærkt.
