Så er sæsonens sidste stævne afsluttet. Det holdt hårdt, men jeg har i den grad fået en masse erfaringer på denne tur om mine egne grænser som jeg helt sikker kan bruge videre.

I dag var det Miami 70.3 der skulle køres, og efter et noget skuffende stævne sidste weekend var jeg meget spændt på hvordan dette skulle gå. Trods at det er Miami jeg er i, er jeg noget overrasket over vejret, der lige så godt kunne være en efterårsdag i Danmark (dog lidt varmere). Lige siden jeg i fredags kom til byen, har det stort set regnet 80% af tiden. Ikke bare støvregn, men det har stået ned i lår tykke stråler så man stort set ikke kunne se frem for sig.

Det skulle selvfølgelig ikke være anderledes i morges da vi skulle gøre klar i skiftezonen, og dog heller ikke før vi nåede halvvejs på cyklen. Ud over det har det blæst en halv pelikan, hvilke heller ikke har været helt efter min ide om hvordan Miami skal være. Det gjorde dog ikke den store forskel, for vi skulle jo i baljen og i gang med racet.

Efter en noget turbulent optakt hvor jeg ved startlinjen fik at vide at jeg ikke måtte svømme i den speedsuit jeg havde på, måtte hen i bilen og tage min landsholdsdragt ud over min todelte, for at gøre bare en lille smule ved de lommer der er indbygget i dragten. Det gik da, og efter en lille forsinkelse på grund af vejret, kom vi da også i vandet.

Jeg kom godt fra start af, men havde som jeg heller ikke har følt til de sidste par stævner, det drive på svømningen, der normalt giver mig lidt frirum til at lege med senere i racet. Men sådan skulle det ikke være, jeg kom dog op af vandet som nummer 4, og afsted med den første gruppe på cyklen.

Min uerfarenhed på denne distance gjorde til gengæld at jeg på de først par km på cyklen, blev kørt helt bagerst i forreste gruppe, og så sad 3 mand efter der hvor den knækkede fra de forreste. Så jeg måtte udenom og ligge og jagte de forreste i meget lang tid. Når man så er en person som mig, og egentligt føler at man har meget gode ben, vil man gøre alt for at kører dem op. Jeg lå i lang tid og jagtede, og da jeg endelig kom op og skulle holde hjul, gik der ikke længe før jeg så igen måtte kapitulerer og falde tilbage igen. Mit lille kamikazeforsøg blev dog hævnet gevaldigt til sidst på cyklen, hvor jeg eksploderede fuldstændig, og bare måtte kører hjem så godt som muligt.

Men så er der jeg også lige en løbetur tilbage. Her synes jeg også at jeg ville prøve at jagte fra start af, hvilket gik meget godt de først 3 km, indtil jeg nåede den bro vi skulle over, med pibende modvind hele vejen. Her måtte jeg igen geare lidt ned, og igen finde et mere humant tempo at fortsætte i. Det gik lidt op og ned på løbeturen, men jeg holdt da et nogenlunde hæderligt tempo, og sluttede i tiden 4.05 efter en meget hård dag.

Det var en værre omgang, men selv om det var langt fra topniveau som i Aarhus, synes jeg at det var en ok afslutning med mange gode erfaringer.  Nu er der bare 2 ugers ferie tilbage at nyde her ovre, efter som at det sidste stævne i Clearwater er aflyst. Sikke en skam:)

So is the season's last race finished. The struggle was hard, but I have got a lot of god experience on this trip about my own limits as I can use in the future.

Today was it the Miami 70.3 on the line, and after a bit disappointing race last weekend, I was very excited about how this should go. Despite that it's Miami I am racing I am so surprised by the weather. It might as well be an autumn day in Denmark (slightly warmer). Ever since Friday where I came to town, it has pretty much rained 80% of the time. Not just drizzle, but it has been coming down like i have never seen before.

It would obviously be no different this morning when we were getting ready in transition zone, and yet not until we reached halfway on the bike. And on top of that it has blown as crazy, which has not been entirely my idea of ​​how Miami should be. It did however no difference, we had to go in the water and start the race.

After a somewhat turbulent start before the race where I at the start line was told that my speed suit not was legal. I had to run to the car and take my team suit over my two-piece suit so that the pockets where covered a little bit. And after a short delay due to the weather, we jumped in the water ad started.

I had an ok start but didn’t have the power boost which normally gives me a little space to play later in the race. But it was not too bad however and I came out of the water as number 4, and got on the bike with the first group.

My inexperience at this distance was shown in the first couple of km on the bike, as was overtaken and got way back of the front group. I got so far back and broke off the front pack. I had to use long time to chase the front down. And when I finally got up and had to keep the wheels, it did not take long before I had to capitulate and fall back again. I worked way to much to catch the front and my little kamikaze attempt  did that I exploded totally at the end, and just had to do the rest as well as possible.

On the run I also though that I would try to hunt from the start, which went very well the first 3 km, until I reached the bridge and again I had to slow down, and again find a more humane pace to continue in. It went a little up and down on the run, but I kept a fairly decent pace all the way, and finished in the time 4.05 after a very hard day.

Now i have 2 weeks of vacation left to enjoy now that Clearwater has been canceled. What a shame:)